Da Ronaldo faldt til jorden i AC Milans hjemmekamp mod Livorno var det på mange måder kulminationen på næsten ti års hændelser for spilleren, der skulle have været den største verden endnu havde set.
Når der i den seneste tid - udover udokumenterede dopingrygter - har været nærmest karrieremæssige nekrologer over den 31-årige Ronaldo har det gennemgående tema været, hvad han kunne være blevet til. Der findes ikke mange spillere, der er kåret til verdens bedste tre gange, har stået i tre VM-finaler, er den mest scorende spiller i VMs historie og gennem næsten 15 år har holdt et fantastisk scoringssnit i de europæiske ligaer, der ville blive sagt sådan om. Men i tilfædet Ronaldo er det rigtigt. Når unge i dag snakker om Ronaldo hører man ofte, at han er en af verdens bedste. Men det eftermæle han virkelig havde fortjent synes ikke at være sikret. Få der husker Ronaldo fra perioden 1994-98 vil være i tvivl om, at der her var tale om en spiller, der langt, langt overgå hvad senere spillere som Ronaldinho, Messi, C.Ronaldo - ja, selv Zinedine Zidane har været i nærheden af.
Ronaldo kom som mange andre brasilianske fodboldspillere fra fattige kår . Som 16-årig kom han til storklubben Cruzeiro og fra det øjeblik gik det stærkt. Den dengang meget spinkle Ronaldo scorede 12 gange i 13 kampe, og skabte hysteriske tilstande omkring sin person. Som 17-årig debuterede han på landsholdet og da brasilianerne samme år drog til USA for at forsøge at vinde den første VM-titel i 24 år, var presset på træner Carlos Alberto Perreira for at benytte den nye Pelé enormt. Ronaldo kom med til VM, og befolkningen skreg som vilde på at se Ronaldo på banen, men Perreira holdt den 17-årige spiller på bænken i alle kampe, og selvom det faktisk lykkedes at vinde trofæet var skuffelsen over spillets kvalitet og Ronaldos bænkeplads stor.
Samme år var hollandske PSV Eindhoven med danske Frank Arnesen i spidsen taget til Brasilien for sikre sig vidunderdrengen. PSV havde allerede haft held med at hente en anden brasiliansk bomber til klubben, nemlig Romario. Misssionen lykkedes, og Ronaldo skiftede for godt 35 millioner. I PSV blev Frank Arnesen den person der gennem Ronaldos karriere kom til at stå ham nærmest. Den unge spiller knyttede sig stærkt til den tidligere danske landsholdsstjerne, og boede i en lang periode i Arnesens hjem og var samtidig kæreste med husets datter. Ronaldo har gentagne gange udtrykt hengivenhed overfor Arnesen og dennes familie. På banen gik det også strygende, og det i en grad, at ingen kunne være i tvivl om, at opholdet i Holland ikke ville vare alt for længe. Ronaldo scorede 42 gange i 46 ligakampe, og var nu et varmt emne for klubber som Barcelona og Inter.
Nøjagtig som med Romario solgte PSV til Barcelona, og her oplevede Ronaldo sit livs sæson. Niveauet i 1996-97 var sensationelt højt. Ronaldo der nu havde fået betydeligt flere muskler gjorde stort set hvad han ville, han var hurtigere end nogensinde og lavede det ene spektakulære mål efter det andet. Da sæsonen var slut havde Ronaldo scoret enestående 34 ligamål, var klodens største fodboldspiller og blev naturligt - som den yngste nogensinde - kåret til verdens bedste spiller.
Men Ronaldos rådgivere lugtede guld, og det lå efter deres mening ikke i den catalanske hovedstad. Ronaldo skulle til evigt spenderende Inter, der allerede havde været med i kapløbet om ham i 1994 og 96. Den første sæson i Italien fortsatte Ronaldo, der her fik kælenavnet 'Fænomenet', sin scoringsmaskine. 25 ligamål blev det til, og da Ronaldo tog til Frankrig for med Brasilien at forsvare VM-trofæet var det med forventninger ingen anden fodboldspiller i nyere tid har måtte bære. Ronaldo viste ved flere lejligheder klassen, og var blandt andet med til at sende Danmark ud i kvartfinalen i slutrundens bedste kamp. Men i finalen oplevede han karrierens første nedtur. En Ronaldo langt fra sit normale jeg spillede en meget ringe kamp, og siden har spekulationerne om, hvad der færste til hans kollaps været mange og konspirationsteorierne vil næppe stoppe.
Hjemme i Inter var han stadig bedre end de andre, men skuffelsen fra VM havde alligevel sat sig sine spor, og sæsonen var ikke på niveau med de foregående. I 99/00 kom så de øjeblikke, der skulle blive fatale for hnas videre skæbne. I november 99 ødelagde han for første gang knæet, og da han et halvt år efter gjorde comeback varede det kun syv minutter før skaden brød op igen. Mange dømte 'Fænomenet' ude. Men kort før VM 2002 begyndte Ronaldo igen at røre på sig, og han blev udtaget til slutrunden, hvor han blev topscorer med otte mål, og igen var på alles læber.
Overraskende valgte Ronaldo at skifte fra klubben der havde stået ham bi i skadeshelvedet til Real Madrid, der med president Perez i spidsen var i gang med at bygge sit 'Galactico' hold op. Ronaldo viste især i sin første tid i klubben tårnhøjt niveau, men opholdet i Madrid blev aldrig nogen stor personlig succes. Privat begyndte Ronaldo at få problemer efter en skilsmisse i 2003 og en senere abort hos en forlovet gjorde heller ikke livet lettere. Personlige problemer og en til tider for stor vægt var medvirkende til at Ronaldo i perioder var langt fra sit tidligere niveau. Men ser man tilbage på hans tid i Real Madrid står han alligevel noteret for hhv. 23, 24 og 21 ligamål i sine første tre sæsoner i klubben. Og først i den sidste - meget skadesplagede - tid hos Kongeklubben faldt scroingssnittet lidt. Ronaldo endte i alt på 83 ligamål i 127 kampe, og det understreger bare forventningerne til 'Fænomenet', at en sådan strålende statistik ikke kunne tilfredsstille folk.
I 2006 nåede han trods vægtproblemer og brasiliansk nedtur at blive den mest scorende spiller ved VM nogensinde, og med skiftet til AC Milan skulle karrieren så for alvor genstartes, og det startede også fremragende med mange mål og assists. Men i denne sæson har skaderne væltet ned over ham, selvom klubben i sommers fandt en forklaring på hans vægtproblemer (stofskifte) og meldte ham i superform. I vinters var et skifte tilbage til Brasilien og Flamengo på tale, men han blev i Milan, hvor han sammen med Kaká og det nye supertalent Alexandre Pato skulle danne en historisk trio. Det startede godt med en 5-2 sejr over Napoli, mål af alle tre og en Ronaldo i topform. Men så kom skaderne igen, og han nåede kun at få syv minutters comeback før han igen faldt sammen.
Om Ronaldo igen vender tilbage til fodbolden eller må dele skæbne med den anden store angriber gennem de sidste 25 år, Marco van Basten, er uvist. Men sandsynligheden taler desværre for, at selv hvis han skulle blive klar, er det næppe i Europa karrieren fortsætter. Man må nok belave sig på at have set det bedste fra 'Fænomenet', og selv med alle de skader og problemer karrieren har budt på, skal han huskes som en af tidernes allerbedste angribere.
