Fodboldbørsen
Nyheder
Macho-Femi
Guld-Harald
Månedens hold
Store danske landskampe
SAS-Ligaen
Aktiekurser

KORTE NYHEDER TORSDAG 13. DECEMBER 2007

  • Tobias Grahn er i følge B.T. et varmt navn i Brøndby. Avisen skriver at kilder i klubben oplyser, at klubben vil 'starte transfervinduet med et brag', og at den svenske nomades agent allerede er kontaktet. Grahn, der sammen med sin danske kæreste Ibi Støving skal være forældre til foråret, afviser dog at der er hold i rygterne.
  • Inter meldes interesseret i CSKA Moskvas braslianske playmaker Daniel Carvalho.
  • Nicklas Bendtner vågnede torsdag op til store roser i de engelske medier efter sin præstation i onsdagens Champions League-kamp mod Steaua Bukarest, hvor han scorede målet til 2-0 i englændernes 2-1 sejr.
  • AaBs Mathias Lindström forlader med 99,9 procent sandsynlighed Danmark, når hans kontrakt med Nordjyderne udløber til nytår. Det siger han til B.T., hvor han også bekræfter at have flere tilbud fra danske klubber.
  • OB og Niki Zimlings agent har mødtes, men foreløbig er et skifte strandet på Esbjergs krav. Også FC Midtjylland og Brøndby skal være ude efter den slidstærke Esbjerg-anfører.
  • Danmark har to kandidater blandt UEFAs nominerede til Årets Hold i Europa. Daniel Agger er med i kategorien 'midterforsvarer', mens Christian Poulsen dyster mod Andrea Pirlo, Steven Gerrard, Cesc Frabregas og Michael essien om at være bedste centrale midtbanespiller.

 

 

 

KORTE NYHEDER MANDAG 10. DECEMBER 2007

  • Et af det kommende transfervindues mest spændende kapløbs er måske afblæst inden det overhovedet kom i gang. I hvert fald siger hovedpersonen, den 18-årige brasilianske centerforsvarer Breno fra Sao Paulo, at han ikke forventer at skifte til Europa i denne omgang.  Storklubber som Real Madrid, Milan og Bayern München har ellers alle slikket sig om munden over supertalentet.
  • Det engelske fodboldforbund FA forsøger stadig at overtale José Mourinho til at overtage ansvaret for det engelske landshold, men kilder i forbundet erkender over for engelsk presse, at den karismatiske portugiser ser udt il at være mere interesseret i et job i en af de store klubber i Italien eller Spanien.
  • Ifølge The Sun er Jürgen Klinsmann et varmt emne som kommende Liverpool-træner, hvis det som ventet ender med en afskedigelse af Rafa Benitez. Klinsmann er også et emne som engelsk landstræner.
  • Esbjergs hollandske forsvarsreserve Fernando Derveld åbner nu for muligheden at forlade vestjyderne. Derveld der blev hentet som ønskespiller af træner Troels Bech har aldrig fundet niveauet fra sin tid i OB, og har til trods for Esbjergs ofte vakkelvorne forsvar ikke formået at tilspille sig en fast plads.
  • Boca Juniors 19-årige midtbanedirigent Ever Bangea meldes på vej til AC Milan. Banega, der på mange måder minder om Milans egen Andrea Pirlo, regnes som det største midtbanetalent i den argentinske liga.
  • Den berejste skotske træner Stuart Baxter, der netop har sagt op i svenske Helsingborg, meldes nu på vej til den norske klub Vålerenga. Baxter har tidligere været træner i en anden Oslo-klub Lyn.

 

 

KORTE NYHEDER TORSDAG 6. DECEMBER 2007

  • En af alletiders største fodboldkarrierer er måske snart slut. Den legendariske Milan-anfører Paolo Maldini har i hvert fald i følge italienske aviser besluttet at stoppe karrieren efter denne måneds VM for klubhold. 39-årige Maldini har rekorden for flest spillede kampe for både AC Milan og det italienske landshold.
  • Den ukrainske klub Metalurg Donetsk har efter en dårlig sæson taget det usædvanlige skridt at sende alle klubbens udenlandske spillere på ubestemt ferie. Den mest kendte spiller i klubben er Johan Cruyff's søn Yordi.
  • Noget overraskende kan Ekstra Bladet torsdag meddele, at Danmarks Radio har kastet sig ind i kampen om rettighederne til visning af den danske SAS-liga.  Det ventes at prisen for den samlede pakke vi overstige 300 millioner kroner, og dermed være den hidtil største i Skandinavien.
  • Efter at B.T. tirsdag kunne fortælle, at Chelsea har genoptaget interessen for danske Nicklas Bendtner følger flere store engelske medier nu sagen op.  Ifølge Daily Mirror er Frank Arnesen & co. parat til at smide godt 12 mio. £ på bordet for den 19-årige dansker. Andre engelske medier gætter dog på en pris omkring det halve.
  • Chelsea meldes også ude efter Real Madrids unge hollænder Royston Drenthe, der ikke har slået igennem i den spanske hovedstad. Enkelte medier gætter på, at franskmanden Florent Malouda skal indgå i handlen, men med både Robinho og Arjen Robben som emner til venstrekanten synes dettte ikke videre sandsynligt.
  • Mens AaBs træner Erik Hamrén gentagne gange er sat i forbindelse med en retur til Sverige, forsøger Nordjydernes sportsdirektør Lynge Jacobsen nu at få en forlængelse med den succesrige svensker på plads. Det bekræfter Jacobsen selv over flere medier.
  • Australien skal fortsat have hollandsk landstræner. Denne gang er det den tidligere Sydkoreanske landstæner Pim Verbeek der skal stå i spidsen for landet down under.



|Fodboldbørsen| |Nyheder| |Macho-Femi| |Guld-Harald| |Månedens hold| |Store danske landskampe| |SAS-Ligaen| |Aktiekurser|