BRASILIEN: Carlos - Josimar, Edinho, Julio Cesar, Branco - Alemao, Socrates, Elzo, Junior (91, Silas) - Müller (71, Zico), Careca.
Kvartfinaleopgøret ved VM i Mexico 1986 mellem Brasiliens 'moralske verdensmestre' og Europamestrene fra Frankrig blev en af de bedste VM-kampe nogensinde. Et sandt festfyrværkeri af sprudlende angrebsfodbold, målchancer og drama.
I forhold til VM fire år tidligere var flere af spillerne fra den gyldne brasilianske midtbane et stykke fra topformen. Både Falcao og Zico havde været skadet op til slutrunden og var kun indskiftningsspillere i turneringen. Den angrebslystne venstreback Junior var flyttet op på midtbanen, hvilket havde givet plads til den mere robuste Branco, mens højrebacken Josimar blev lidt af en åbenbaring i turneringen, men ikke holdt niveauet efterfølgende. Socrates var stadig styrmanden på midtbanen, og helt fremme havde man nu i Careca, der siden skulle danne en stærk duo med Maradona i Napoli, endelig en kompetent angriber i stedet for den klodsede Serginho.
Hos franskmændene var stammen fra EM-sejren to år tidligere intakt med playmakeren Platini som omdrejningspunkt..
Brasilien startede bedst og kom foran ved Careca efter et fantastisk amgreb, og havde flere kæmpechancer for at øge føringen, inden fødselsdagsbarnet Platini udlignede. Siden blev det en åben slagudveksling med et helt utroligt antal store chancer i begge ender. Tyve minutter før tid sendte Brasilien magikeren Zico på banen, og han sendte straks en genial dybdeaflevering til Branco, der blev fældet af Bats. Zico skulle selv sparke, men brændte og misbrugte senere endnu en kæmpe chance, så kampen skulle til forlængelse og senere straffesparkskonkurrence. Og dramaet fortsatte med misbrugte forsøg fra Socrates og Platini, og hvor afgørelsen bogstavelig talt faldt på stolpe ind/stolpe ud.
Brasilien måtte igen - ufortjent - forlade VM før semifinalerne, efter endnu et legendarisk opgør. Men det er slet og ret en sand drømmekamp.
