Mens landsholdet befinder sig i en historisk krise, er det værd at kigge tilbage på fortidens store præstationer. Her er så nogle af de største gennem de sidste 25 år.
Der har været tre grundlæggende kriterier:
Kampens betydning.
Modstanderens styrke
Spillets kvalitet
ENGLAND - DANMARK 0-1 (0-1)
EM-kvalifikation 21. september 1983 Målscorer: Allan Simonsen (strf. 36)
Danmarks holdopstilling: Ole Kjær, Søren Busk, Morten Olsen (Jan Mølby, 86.), Ivan Nielsen, Ole Rasmussen, Jesper Olsen, Jens Jørgen Bertelsen, Allan Simonsen, Søren Lerby, Klaus Berggren, Michael Laudrup (Preben Elkjær, 46.)
Vi starter på Wembley 21. september 1983. En afgørende dag i moderne dansk sportshistorie. Sepp Piontek revolutionen var så småt begyndt at give bonus. I 1981 besejres Italien 3-1 i Idrætsparken, og året efter spiller man 2-2 mod England i en kamp, der især huskes for Jesper Olsens solotur, der indbragte ham en kontrakt i Manchester United. Og bare to uge forinden var Frankrig i en venskabskamp blevet besejret 3-1. Så selvtiliden var i top 21.september, da Allan Simonsen fra elleve-meter pletten sparker Danmark til landets første slutrunde. Få billeder fra den danske fodboldhistorie er mere berømte end den på knæ liggende Allan Simonsen med armene knyttede. Allan Simonsen var Danmarks verdensstjerne. I 1977 som den eneste skandinav nogensinde kåret som Europas bedste fodboldspiller, og så sent som i 1983 kåret til tredjebedste sammesteds. Skæbnen ville at 'Spurven fra Vejle' kun oplevede Danmarks åbningskamp året efter i Frankrig, da han i første halvlegs afslutning brækkede benet, så det kunne både på tribune og tv-skærme. Han blev aldrig helt den samme spiller igen, selvom han som reserve tog del i VM i Mexico. Kampen huskes også for Esbjerg-keeperen Ole Kjærs superredning. Danmark var for alvor kommet på fodboldens landkort, Rooligan bevægelsen opstået og et af moderne fodbolds bedst spillende mandskaber var på vej til at forføre verden.
DANMARK - BELGIEN 3-2 (1-2)
EM-slutrunde indledende pulje 19. juni 1984 Målscorere: Frank Arnesen (1-2, strf. 40); Kenneth Brylle (2-2, 60); Preben Elkjær (3-2, 85)
Danmarks holdopstilling: Ole Qvist, Ole Rasmussen (Kenneth Brylle, 56), Søren Busk, Morten Olsen, Ivan Nielsen, Klaus Berggren, Jens Jørgen Bertelsen, Søren Lerby, Frank Arnesen (John Sivebæk, 78.), Michael Laudrup, Preben Elkjær.
Efter at Danmark, i en kamp mest husket for Allan Simonsens brækkede ben og Manuel Amoros' skalle til Jesper Olsen, på et sent mål af Michel Platini havde tabt åbningskampen ved EM 0-1 mod værtsnationen Frankrig, og efterfølgende i en opvisning i offensiv fodbold have pulveriseret Jugoslavien 5-0, var det afgørelsens stund i Strasbourg i mødet med Belgien. Kampen havde den ekstra kolorit at flere af de danske spillere var holdkammerater med belgierne hos Europa-Cup vinderne Anderlecht. Og det var netop Anderlecht spillerne der kom i klammeri, da Morten Olsens temperament for en sjælden gangs skyld løb over da René Vanderreycken havde savet Frank Arnesen over. I det hele taget blev der spillet særdeles hårdt, og kampen var fra første stund ekstremt intens. Belgierne kom lynhurtigt foran bed topscorer Jan Ceulemans, og da man senere kom på 2-0 så de danske chancer sorte ud. Men Preben Elkjær fik tilkæmpet sig et straffespark, som den danske to-måls skytte fra Jugoslavien-kampen Frank Arnesen omsatte. Kort ind i anden halvleg trak målmand Ole Qvist så en af karrierens vigtigste redninger op af ærmet. Indskiftede Kenneth Brylle udlignede til 2-2, og så var scenen ellers sat til et af de store berømte sololøb i dansk fodbolds historie, da Preben Elkjær karakteristisk fra midten af banen maser sig igennem de belgiske forsvarere for til sidst med et dybt stød at udplacere målmand Jean-Marie Pfaff. I den efterfølgende semifinale mod Spanien førte man 1-0 på et mål af Søren Lerby, og efter en forlænget spilletid hvor Klaus Berggren blev udvist måtte man ud i straffesparkskonkurrence. Det er her Elkjær, samme år kåret til Europas tredjebedste spiller og året efter næstbedste, med kæmpehul i bukserne sparker himmelhøjt over på det afgørende straffe. Dermed gik man glip af revanchekampen mod de senere europamestre fra Frankrig samtidig med, at 'den onde ånd Spanien' blev født.
DANMARK - SOVJETUNIONEN 4-2 (2-1)
VM-kvalifikation 5. juni 1985 Mål: Preben Elkjær (1-0 + 2-0, 16 +19.); Michael Laudrup (3-1 + 4-1, 61 + 64.)
Holdopstilling: Ole Qvist, Søren Busk, Morten Olsen, Ivan Nielsen, Klaus Berggren, Jesper Olsen (Per Frimann, 46.), Jens Jørgen Bertelsen, Frank Arnesen (Henrik Andersen, 78), Søren Lerby, Michael Laudrup, Preben Elkjær.
Landskampen over alle landskampe - sådan vil de fleste der har set den nok beskrive dette legendariske solbeskinnede grundlovsdags møde med bjørnen fra øst. Blændende kombanationsfodbold kombineret med det held der skal til, når man møder en europæisk stormagt var dette simpelthen kampen der skulle blive referencepunkt for al dansk fodbold, og hvor man til trods for danske føringer aldrig kunne vide sig sikker. Elkjær og Laudrup scorer begge to på de præcis samme minuttal før og efter pausen, Morten Olsen beviser at han er verdens bedste forsvarsspiller, Frank Arnesen dribler som en fryd og Søren Lerby svinger pisken fra motorrummet på midtbanen. Det er en blændende fodboldkamp, der fortjener sin mytiske status. Danmark kvalificerer sig siden efter i endnu en legendarisk kamp have besejret Norge 5-1 i Oslo til sin første VM-slutunde. Billederne af spillere og fans der i hidtil usete jubelscener vender hjem som korsfarere med Oslo-båden er endnu et stort kapitel i dansk fodbolds historie.
Holdopstilling: Troels Rasmussen, Søren Busk, Morten Olsen, Ivan Nielsen, Klaus Berggren, Frank Arnesen, Jens Jørgen Bertelsen (Jan Mølby, 56), Søren Lerby, Henrik Andersen, Michael Laudrup (Jesper Olsen, 81), Preben Elkjær
Akkompagneret af Svend Gehrs legendariske speak er dette endnu en af de uforglemmelige danske landskampe. Vist blev Uruguay reduceret til ti mand tidligt i kampen efter to brutale frispark på Frank Arnesen, men den danske præstation er simpelthen teknisk kombiationsfodbold i absolut uforfalsket verdensklasse. Dansk udgave af totalfodbold. Det danskelandshold har aldrig været bedre og mere homogent. Havde man haft en Peter Schmeichel på holdet fremfor at skulle veskle keepere hele tiden havde man måske gået hele vejen. Det burde man nu nok have gjort alligevel. Det er svært at se et hold, der var bedre spillende i denne VM-slutrunde - heller ikke resterne af det legendariske brasilianske 1982-landshold. Efter at have besejret Skotland 1-0 i premieren på et mål af Preben Elkjær og udspillet Uruguay havde man kvalificeret sig til næste runde. Sepp Piontek insisterede dog på at stille i stærkeste opstilling i sidste kamp mod tyskerne. Taberen ville møde Marokko - vinderen Spanien. Danmark slog Tyskland 2-0 blandt andet på et straffespark begået mod Morten Olsen efter en solotur fra egen banehalvdel. Men malurt kom der i bægeret da en af nøglespillerne Frank Arnesen fik rødt kort efter først have fået en advarsel for film og siden begå en hævnakt på Lothar Mattheus. Man var nu udråbt som en af de store favoritter til VM-titlen, og det startede også lovende mod Spanien da Jesper Olsen bragte Danmark foran på straffespark. Men to minutter før pausen begik samme Jesper Olsen så en af de mest berømte handlinger i dansk fodbolds historie, da han spillede 'gribben' Emilio Butrageno fri til scoring. I anden halvleg gik danskerne helt ned og tabte 1-5. To år senere mødte man blandt forhåndsfavoritterne op til EM-slutrunden på næsten hjemmebanen i Tyskland. Men den gamle garde var på retur. og man tabte alle tre kampe. De fleste af spillerne stoppede på landsholdet, og en af de største epoker i nyere dansk sportshistorie var forbi.
DANMARK - RUMÆNIEN 3-0 (2-0)
VM-kvalifikation 11. oktober 1989 Målscorere: Kent Nielsen (1-0, 4.); Brian Laudrup (2-0, 21.); Flemming Povlsen (3-0, 84.)
Holdopstilling: Peter Schmeichel, Kent Nielsen, Lars Olsen, Ivan Nielsen (John Larsen ,46), John Sivebæk, Jan Bartam, John 'Faxe' Jensen, Michael Laudrup, Jan Heintze, Brian Laudrup, Flemming Povlsen.
Generationsskiftet ovenpå skuffelsen ved EM i Tyskland året før var gået i gang. Nu var stammen på mandskabet det OL-hold, der var en ulovligt spillende Per Frimann fra at kvalificere sig til de Olympiske Lege i Seoul. I foråret 1989 hives Morten Olsen tilbage på holdet - nu i en rolle på midtbanen i en alder af næsten 40 år! Olsen gør comeback i 2-0 sejren over Bulgarien i Sofia, og er siden med til at udspille Grækenland 7-1 i Idrætsparken. Det er nogle af de mest fantastiske måneder for dansk fodbold, der samme sommer kan fejre DBUs 100-års jubilæum. Det bliver samtidig Morten Olsens farvel. 18. juni spiller en tårevædet Olsen afskedskamp mod Brasilien og scorer på straffe i 4-0 sejren. Få dage forinden er Sverige blevet tæsket 6-0. Olsen var således ikke med da Danmark skulle spille nøglekamp mod gruppens andet store hold Rumænien. Rumænerne kunne stille med et meget stærkt mandskab bygget på Steaua Bukarest Europa-cup finalister og var anført af stjernen Hagi. Danmark kommer hurtigt foran ved Kent Nielsen og spiller efterfølgende en strålende kamp. En måned senere kan Danmark nøjes med uafgjort i Rumænien for at kvalificere sig til det andet VM i træk. I eftermiddagsopgøret i Bukarest starter det også lovende da Flemming Povlsen tidligt bringer danskerne foran, men derefter går det meste galt, og man taber 3-1. Det blev samtidig farvel til de sidste rester af firsernes 'Dynamithold' - Ivan Nielsen og Søren Lerby.
DANMARK - TYSKLAND 2-0 (1-0)
EM-finale 26. juni 1992 Målscorere: John 'Faxe' Jensen (1-0, 19); Kim Vilfort (2-0, 79)
Holdopstilling: Peter Schmeichel, Kent Nielsen, Lars Olsen, Torben Piechnik, John Sivebæk (Claus Christiansen, 67), John 'Faxe' Jensen, Henrik Larsen, Kim Vilfort, Kim Christofte, Brian Laudrup, Flemming Povlsen.
Dansk sportshistories største øjeblik. Ingen der oplevede denne sommer vil nogensinde glemme den igen. Danmark kom med på afbud efter Jugoslavien blev udelukket. Kvalifikationen havde skabt krise i dansk fodbold, der udover at måtte spille på diverse danske stadions grundet Idrætsparkens ombygning til Parken, også måtte sige farvel til stjernerne Michael Laudrup, Brian Laudrup og Jan Mølby der i protest mod Richard Møller Nielsens ledelse kvittede landsholdet. Brian Laudrup vendte dog i foråret tilbage til landsholdet, hvilket han næppe fortrød. Han kunne tage del i et eventyr, der var en H.C. Andersen værdig. Det danske spil var aldrig i nærheden af firsernes berusende opvisning i offensiv fodbold. Men kollektiv styrke, held og en Peter Schmeichel i ren verdensklasse sikrede Danmarks største trofæ nogensinde. Uafgjort mod England, nederlag til værterne Sverige og en afgørende 2-1 sejr over franskmændene på et sent mål af Lars Elstrup sendte danskerne i semfinalen, hvor de regerende europamestre Holland ventede. Anført af den magiske Milan-trio Rijkaard, Gullit og van Basten lignede det en uoverkommelig opgave. Men efter et drama, der både spillemæssigt og spændingsmæssigt var endnu større end selve finalen lykkedes det efter straffespark at tage revanche for det tilsvarende nederlag til Spanien otte år tidligere. Og det var skæbnens ironi, at det ligesom det i 1984 var danskernes store stjerne Preben Elkjær der misbrugte det afgørende straffe, nu var hollændernes ditto, verdens bedste angriber Marco van Basten, der gjorde det samme. Finalen var næsten surrealistisk: 'Faxe' der ramte den 'lige i røven'; Schmeichels én-hånds redning og Vilforts - måske - hands i forbindelse med den afgørende scoring. Det var uforglemmeligt, og det samme var de scener der udspillede sig i Danmark både efter kampen og ved landsholdets hjemkomst.
DANMARK- NIGERIA 4-1 (2-0)
VM ottendedelsfinale 28. juni 1998 Målscorere: Peter Møller (1-0, 3); Brian Laudrup (2-0; 12); Ebbe Sand (3-0, 59); Thomas Helveg (4-0, 76)
Holdopstilling: Peter Schmeichel, Søren Colding, Marc Rieper, Jea Høgh, Jan Heintze, Martin Jørgensen, Thomas Helveg, Michael Laudrup (Per Frandsen, 84), Allan Nielsen, Brian Laudrup (Morten Wieghorst, 78), Peter Møller (Ebbe Sand, 59)
Danmarks anden VM-slutrunde, og efter en noget hostende indledning på turneringen var der ikke de store forventninger til holdet inden mødet med 'De Flyvende Ørne' fra Nigeria. Michael Laudrup havde annonceret sit karrierestop efter slutrunden, og som alt for ofte var hans berettigelse på landsholdet til debat. De første kampe havde vist en træt, der i skandalekampen mod Sydafrika blev pillet ud en halv time før slut. Nu spekulerede mange i om der var plads til lukusspilleren Laudrup før mødet med en af VMs outsidere. Men Bo Johansson holdt fast i den gamle mester, og Laudrup spillede præcis som en spiller, der ved at karrieren er ved at være slut. Som om al energi og inspiration skulle ud inden det var for sent. Det var meget smukt. Det er i denne kamp, Laudrup med en genial aflevering finder den netop indskiftede Ebbe Sand. Endnu bedre end Michael Laudrup var dog Brian Laudrup, der i denne og den efterfølgende kamp mod Brasilien leverer karrierens to største præstationer. Aldrig før eller siden havde Laudrup-brødrene udfoldet sig så smukt på samme tid. Den efterfølgende kamp mod Brasilien blev nok tabt 3-2. Men det var efter den bedste danske præstation siden firser-holdets storhedstid. Og til trods for modstandere som Ronaldo, Rivaldo, Bebeto m.fl. er det ikke for meget at sige at kampens store entertainere var danske med efternavnet Laudrup. Det blev både Michael og Brians sidste landskamp. Og billedet af de to i omfavnelse efter nederlaget sætter et punktum for en af dansk idæts store epoker.
ITALIEN - DANMARK 2-3 (2-1)
EM-kvalifikationskamp 8. september 1999 Målscorere: Martin Jørgensen (2-1, strf. 38); Morten Wieghorst (2-2, 58), Jon Dahl Tomasson (2-3, 64)
Holdopstilling: Peter Schmeichel, Søren Colding, Jes Høgh, René Henriksen, Jan Heintze, Thomas Helveg (Bjarne Goldbæk, 53), Allan Nielsen, Stig Tøfting (Morten Wieghorst, 53), Martin Jørgensen, Jon Dahl Tomasson, Ebbe Sand.
Tømmermændene ovenpå det flotte VM og Laudrup-brødrenes exit var længe om at fortage, og danskerne stod for alvor med ryggen mod muren i kampen om at komme med til det femte EM i træk. Hjemme i Parken havde man tabt 1-2 til italierne efter blandt andet Jesper Grønkjærs berømte debut-tilbagelægning til Inzaghi i kampens første minut. Nu skulle man vinde i Italien og hurtigt bagud 2-0 var der intet der tydede på dét. Men i et fantastisk comeback lykkedes at besejre italierne og efterfølgende kvalificere sig via play-off sejr over Israel.
DANMARK - FRANKRIG 2-0 (1-0)
VM-slutunde indledende pulje 11. juni 2002 Målscorere: Dennis Rommedahl (1-0, 22), Jon Dahl Tomasson (2-0, 67)
Holdopstilling: Thomas Sørensen, Thomas Helveg, Martin Laursen, René Henriksen, Niclas Jensen, Christian Poulsen (Kasper Bøgelund, 75), Stig Tøfting (Brian Steen Nielsen, 78), Thomas Gravesen, Dennis Rommedahl, Jon Dahl Tomasson, Martin Jørgensen (Jesper Grønkjær, 46)
Med et taktisk mestergreb går Morten Olsen for en sjælden gangs skyld på kompromis med sine idealer og indstiller sit mandskab efter modstanderens. Anfører Jan Heintze og Ebbe Sand vrages og unge Christian Poulsen sættes til at forstyrre Zinedine Zidane. Resultates udebliver ikke. Danmark sender verdens- og europamestrene ud af VM. I den efterfølgende ottendedelsfinale mod England går Olsen med undtagelse af Heintze tilbage til sin normale opstilling. Danmark taber 0-3.
